|
Hvad er autisme?
Autisme er et psykisk
handicap - en gennemgribende udviklingsforstyrrelse.
Ordet 'autisme' bruges af Lokalforeningen som et udtryk for hele det
'autistiske spektrum', som dækker over en række diagnoser, der tilsammen
rammer ca. 6 ud af 1000 personer.
De mest udbredte
diagnoser er ‘Infantil Autisme’, 'Atypisk Autisme' og ‘Aspergers
Syndrom’.
'Det autistiske
spektrum' dækker over et bredt område - fra kraftigt mentalt retarderede
personer til normalt begavede personer.
Autisme kan være svær
at opdage - især for de normalt begavede personer, da den manglende evne
til socialt samspil med andre personer ofte betragtes af uvidende som
resultat af dårlig opdragelse, destruktiv adfærd eller lignende.
Flere oplysninger og
mere præcise beskrivelser af autisme findes hos
Landsforeningen
Autisme eller
Videnscenter for Autisme.
På begge hjemmesider findes også litteraturhenvisninger.
Til sidens top |
|
Hvad er Autisme-foreningen i
Vestsjællands Amt?
Landsforeningen
Autisme blev stiftet i 1962. Foreningen har til formål at bidrage
til, at der skabes de bedst mulige vilkår for børn og voksne med autisme
samt at formidle oplysning til hjemmene.
Landsforeningen er
medlem af DSI (De
Samvirkende Invalideforeninger).
Lokalforeningen i
Vestsjællands Amt er en underafdeling af Landsforeningen Autisme.
Vi er Landsforeningens talerør overfor lokale myndigheder og
handicap-organisationer i Vestsjællands Amt.
Arbejdet er frivilligt
og ulønnet og har som mål at gøre forholdene så gode som mulige for
personer med autisme i Vestsjællands Amt.
Lokalforeningen tegnes
af bestyrelsen og kan kontaktes via formanden, Benny Chordt Hansen, på
telefon 5952 2221,
eller e-mail.
Til sidens top |
|
Hvad vil vi?
Lokalforeningen har
ligesom Landsforeningen til formål at skabe de bedst mulige vilkår for
personer med autisme.
Vi har samlet en masse
erfaring - ofte dyrekøbt - som vi vil bruge aktivt og positivt til at
gøre det lettere for de næste, der får stillet en diagnose - og for at
skabe et bedre samarbejde mellem forældre indbyrdes og mellem
forældreforening og samfundet.
Da mange børn først får
stillet en autismediagnose i skolealderen, arbejder vi ud fra en
formodning om, at mange børn og unge med autisme er uopdagede og går
rundt i et kaos i en verden, som ikke forstår dem - og hvor de opfattes
af omverdenen som uopdragne, destruktive eller lignende.
Vi føler derfor at vi
har et stort arbejde med at formidle viden og erfaringer, så disse
ulykkelige mennesker med deres frustrerede forældre kan få et fast
ståsted i form af en diagnose og dermed et kendskab til deres barn.
At få stillet en
diagnose medfører ikke at alt løser sig selv. Mange forældre har oplevet
at måtte føre en kamp for at få den støtte til deres børn, som loven
giver ret til. Derfor er det så vigtigt at bruge erfaringer til at gøre
det bedre - og få skabt en bedre praksis for støtte i samarbejde med
kommuner og amt.
Det er i alles
interesse, at personer med autisme får den rigtige støtte så tidligt som
muligt og dermed kan starte en udvikling, der kan gøre personen så
selvhjulpen som muligt.
For sen og for
utilstrækkelig støtte kan blive dyrt i det lange løb - både økonomisk og
menneskeligt.
Formålet søges opnået
ved bl.a.:
- at udbrede kendskab
til og forståelse for de vanskeligheder, autismen medfører
- at repræsentere
mennesker med autisme, børn, unge og voksnes interesser over for
samfundet
- at støtte og vejlede
forældre og søskende til personer med autisme
- at virke for
oprettelsen af og støtte til de for mennesker med autisme nødvendige
børnehave- og skoletilbud, bosteder, bofællesskaber,
beskæftigelses-tilbud, og andre aktiviteter som idræt og kulturelle
initiativer, samt påse, at nævnte tilbud er på et passende
kvalitetsniveau og i overensstemmelse med den enkelte brugers
individuelle tarv
- at fremme den
nødvendige forskning
Til sidens top |
|
Hvordan bliver man medlem?
Med et medlemskab
støtter du Landsforeningens og Lokalforeningens muligheder for at
forbedre forholdene for personer med autisme.
Som medlemmer kan
optages forældre og pårørende til børn, unge og voksne med autisme og
andre interesserede, herunder firmaer, skoler, bo- og aktivitetssteder
og foreninger, der ønsker at støtte foreningens formål.
Medlemskontingentet er
150 kr. pr år, heraf går 100 kr. til Landsforeningen og 50 kr. til
Lokalforeningen.
Kontingentet dækkes normalt af din kommune i henhold til Servicelovens
§28 (ekstraudgift som følge af handicap).
Medlemskab giver ret
til at deltage i Landsforeningens og Lokalforeningens aktiviteter.
Indmeldelse kan ske
her eller hos formand Benny Chordt Hansen på tlf. 5952 2221. |